RGS 90 A/S har indgået kontrakt med Halsnæs Kommune om udgravning,
fjernelse og sluthåndtering af affaldsdepotet efter Det Danske
Stålvalseværk A/S, der gik konkurs i 2002.
RGS 90 A/S starter, allerede nu i november 2009 på opgaven, der
blev vundet i et EU udbud til en værdi af ca. 45 millioner kr.
Borgmester, i Halsnæs Kommune, Helge Friis udtrykker stor
tilfredshed med aftalen:
”Jeg kan roligt sige, at jeg på vegne af byrådet og især borgerne i
Halsnæs Kommune glæder mig til den dag, hvor den sidste kubikmeter
affald er væk, så vi endegyldigt er sluppet af med dette
miljøbelastende affaldsdepot”
Oprydningsopgaven består primært i at udgrave ca. 100.000 tons
tungmetalforurenet materiale, der sejles til NOAH med henblik på
indbygning i deres specialdepot i Oslofjorden. Der er tale om
forureninger som ikke lader sig behandle, opgaven skal være
færdiggjort senest 24. marts 2010.
Derudover skal ca. 30.000 tons skeovnsslagge udgraves, og behandles
med henblik på nyttiggørelse af disse. Denne del af opgaven skal
først være afsluttet i marts 2011.
 |
| Borgmester Helge Friis (t.v.)
underskriver kontrakten sammen med Adm. direktør, i
RGS 90, Peter Basland - i baggrunden ses
Koncerndirektør Søren Refsgaard. |